Skal du være bronze sølv guld delfin ?

Ses vi til undervisningsstart d. 8 Oktober 2024 ??

 

Randers Sportsdykkerklub er stolt af at kunne tilbyde flaskedykning for børn mellem 10 og 15 år. Vi er den mest erfarne klub i Danmark inden for uddannelse af delfin dykkere og har 10 specialuddannede juniorinstruktører, der med fokus på leg lærer de unge om fysik, teorier og sikkerhedsregler for dykning.

Kurset omfatter også undervisning om vandets dyr, fisk og planter.

Vi afholder typisk to hold med 12-15 juniorer på hvert. De træner i svømmehallen en time ugentligt:

  • Bronze delfiner (førsteårs dykkere) træner den første time.
  • Sølv-, guld- og platin delfiner træner den anden time.

Overordnet træningsplan:

  • Oktober: Optagelsesprøver til delfinholdet. Prøverne består af en stopprøve, hvor man skal kunne svømme 25 m, og en række øvelser, der vurderer egnethed og niveau. Kun tilmeldte kan deltage.
  • Oktober til april: Træning i svømmehallen, hvor delfineleverne først lærer at svømme og dykke med maske, snorkel og finner. Efter nytår dykkes der med regulator og flaske.

Derudover arrangerer vi forskellige dykkerdage og ture.

Vores målsætning er at stille alt dykkerudstyr til rådighed og holde kursusprisen på niveau med andre sportsgrene. Deltagerne skal selv medbringe maske, snorkel og finner, men vi anbefaler at vente med at købe dette, hvis der er tvivl om valg og køb.

Tilmelding foregår her på hjemmesiden. Holdene fyldes hurtigt, og derefter kan man tilmelde sig ventelisten, hvorfra vi årligt optager ca. 5 juniorer. Holdene lukkes sidst i oktober, da nye deltagere vil være for langt bagud. Ventelisten ryddes hvert år.

Hvis dette lyder interessant, er du velkommen til at kontakte os for spørgsmål. Kontaktinformation finder du under “Kontakt os”. Du kan også tilmelde dig direkte her på hjemmesiden under “Tilmelding”.

Junior arrangementer

38392400_2385130774837380_6975823437633683456_o

Juniorlejr

Der arrangeres årligt en 3 dages juniorlejr for delfiner og deres familie. Det er hygge på højt niveau. Typisk afholdes det på en campingplads, hvor man kan vælge at bo i hytte eller egen vogn/telt.
38615044_10216255135511646_1647744686779006976_n

Strandykning

Vi tager typisk på stranddyk sen forår og efter sommerferien. Hvor vand temperaturen er på den gode side af 10°C
image.php_

Klubaften

Når grejet skal efterses eller vi bare trænger til en hyggelig aften, med popcorn og en film, mødes vi i klubben

Randers Sportsdykker klub
Dronningensgade 16A
8900 Randers c

junior@rskdyk.dk

Find os her

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk