Torsdag d. 24 Oktober 2024 - Tirsdalens Skole
Randers Sportsdykker Klub (RSK) tilbyder nu muligheden for at tage en dykkeruddannelse som CMAS 1-stjernet dykker. Uddannelsen giver et internationalt anerkendt dykkercertifikat, der giver dig mulighed for at dykke ned til 20 meters dybde over hele verden.
Hvis du vil prøve, om dykning er noget for dig, tilbyder klubben et gratis prøvedyk med en instruktør den 24. oktober 2024 kl. 19:00 i svømmehallen på Tirsdalens Skole, Randers.
Det nye hold starter torsdag den 31. oktober 2024, og undervisningen vil finde sted torsdage i klublokalerne i Dronningensgade og på Tirsdalens Skole.
Dykning i RSK foregår som en klubsport under Dansk Sportsdykker Forbund (DSF), og når du påbegynder uddannelsen, bliver du også en del af klubfællesskabet. Klubben tilbyder bl.a. dykkerture, udstyrslån, gratis fyldning af dykkerflasker og sociale arrangementer.
Er du allerede uddannet dykker fra f.eks. PADI, SSI eller TDI, er du også velkommen til at blive medlem af RSK og DSF.
Sted og tidspunkt:
- Tirsdalensskole – R. Hougaardvej 50, 8960 Randers SØ
- Tidspunkt : 19.00-21.00
- Medbring håndklæde, badetøj og gerne finner og maske, hvis du har.